Uganda - sociale forhold, Forud for Idi Amins magtovertagelse var sundhedssystemet relativt velfungerende, men 1971-86 voksede fattigdommen drastisk, samtidig med at offentlige ydelser til de sociale sektorer stort set forsvandt. Siden 1986 er der sket store fremskridt, og den absolutte fattigdom er reduceret betydeligt. I 2000 skønnedes det, at 34% levede under fattigdomsgrænsen, mod mere end 50% i midten af 1990’erne. Siden har der dog tilsyneladende igen været en vis vækst i fattigdommen, og i 2003 blev procenttallet opgjort til 38%. Uligheden er vokset både mellem forskellige befolkningsgrupper og mellem land og by. Mange småbønder har igen oplevet voksende fattigdom. Mere end en million interne flygtninge fra urolighederne i nord bidrager også i høj grad til de sociale problemer.
En omfattende plan for bekæmpelse af fattigdom har givet resultater, selv om udviklingen de seneste år har været skuffende. Der er også sket forbedringer i sundheds- og uddannelsesindsatser med genindførelse af fri skolegang. Uganda var et af de lande, der først fik brudt væksten i antallet at hiv/aids-tilfælde. I 1991 blev smitteraten skønnet til 20%, mens den nu ligger på 5-6%. Alligevel er hiv/aids samt malaria hovedårsagerne til at gennemsnitsuganderen kun kan forvente at leve omkring 47 år.
Læs mere om Uganda.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.