Uganda - geografi

Næsten alle indbyggerne er sorte; hovedparten bor på landet og kun ca. 10% i byer, hvoraf de største er hovedstaden Kampala og industribyen Jinja. Ca. to tredjedele er bantutalende folk, der dominerer i den sydlige del af landet. Den største gruppe er baganda, som har en lang historie i kongedømmet Buganda nord og vest for Victoriasøen. I modsætning til Kenya og Tanzania har der aldrig været nogen større indvandring af hvide og deraf følgende beslaglæggelse af land. Befolkningstilvæksten er på omkring 3% årligt, og folketallet er tredoblet siden uafhængigheden, hvilket har medført et kraftigt pres på landbrugsjorden, især i den sydvestlige del af landet. Det har også medført en vandring til byerne, specielt til Kampala, som er den eneste egentlige storby i landet. Byen led voldsomt under krigshandlingerne efter Idi Amins fald i 1979. En omfattende genopbygning har igen fået byen til at fungere som landets trafikale, økonomiske og politiske centrum. Her ligger også Makerere University, der blev grundlagt i 1922 som den første højere læreanstalt i Østafrika. Der hersker nogen usikkerhed omkring omfanget af hiv/aids i landet; det vurderes, at mellem 5% og 10% af befolkningen er ramt. Uganda synes dog at have bedre erfaringer end nabolandene med hensyn til at begrænse antallet af hiv-smittede.

Landbruget beskæftiger 80% af befolkningen og står for en lige så stor del af eksporten. De bedste betingelser for landbrugsproduktion findes i den sydlige del af landet, specielt omkring Victoriasøen. Frugtbar jord og tilstrækkelig nedbør giver mulighed for flere afgrøder om året. Hovedparten af landbrugsproduktionen er til eget forbrug og foregår på smålandbrug uden væsentlig brug af moderne hjælpemidler. Der dyrkes majs, hirse, melbananer, søde kartofler, jordnødder, kassava og mange forskellige grøntsager. Husdyrhold er udbredt og omfatter kvæg, får, geder, grise og fjerkræ. Kvæghold er mest udbredt i den nordlige del af landet. De vigtigste salgs- og eksportafgrøder er kaffe, bomuld og te. Heraf udgør kaffen halvdelen, hvilket gør Uganda meget afhængigt af de svingende kaffepriser. Industriproduktionen er hovedsagelig baseret på forarbejdning af landbrugsprodukter som kaffe, te, tobak, sukker, bomuld og korn. Hertil kommer produktion af drikkevarer, sæbe, kunstgødning, træ- og papirvarer, cement og byggematerialer. Industri og handel har også været meget hårdt ramt af landets urolige udvikling. Helt galt gik det, da Idi Amin i 1972 med blot 90 dages varsel udviste alle indbyggere af asiatisk herkomst, nationaliserede deres ejendomme og erklærede økonomisk krig mod udenlandsk indflydelse. Økonomien brød totalt sammen, da den asiatiske befolkningsgruppe havde domineret landets erhvervsliv. Efter at Museveni i 1990 tilbød de udviste asiater, at de kunne vende tilbage og få deres ejendomme igen, er der på ny kommet gang i økonomien.

Det gælder også for turismen. Landets nationalparker kan byde på en storslået natur og et rigt dyreliv, selvom krigshandlingerne har medført, at meget vildt er udryddet, og skovområder ødelagt. En særlig attraktion er bjerggorillaerne i nationalparken Bwindi.

Ugandas beliggenhed betyder, at landet er afhængigt af adgang til havet gennem Kenya og Tanzania; vigtigst er ruten via Nairobi til Mombasa. Veje og jernbaner er nedslidte. En kraftig indsats for at ophjælpe infrastrukturen har især forbedret vejnettet.

Læs mere om Uganda.