Uganda - økonomi, Ved uafhængigheden var Ugandas økonomi relativt sund, men årene med Idi Amins styre førte landet til fallittens rand. Først efter at Museveni i 1986 var kommet til magten, påbegyndtes en økonomisk genopbygning med betydelig støtte fra bl.a. Den Internationale Valutafond og Verdensbanken. Danmark er en vigtig bilateral donor; den danske bistand går til udvikling af landbruget, sundhedsvæsenet, infrastrukturen, den offentlige administration og demokratiet. Bevillingen var i 2004 på 275 mio. kr.

Inflationen, som i 1987 var på 200%, er gennem en stram finans- og pengepolitik bragt under kontrol. Gennem strukturpolitiske tiltag er der 1986-99 opnået en årlig økonomisk vækst på ca. 5% i gnsn.; økonomien er blevet liberaliseret, statslige virksomheder privatiseret, og en fondsbørs åbnet i 1998 i Kampala. Siden har væksten været moderat, og Uganda er fortsat et af Afrikas fattigste lande, hvor smålandbrugere udgør et flertal af befolkningen. Efter mange år med underskud på betalingsbalancen er der oparbejdet en betydelig udlandsgæld; den bleb saneret i flere omgange 1996-2001 via HIPC-initiativet og Parisklubben. Kaffe er Ugandas vigtigste eksportvare, og eksportindtægterne og kursen på landets valuta, shilling, er derfor meget følsomme over for ændringer i kaffepriserne; det er dog lykkedes i høj grad at diversificere eksporten, som nu også omfatter tobak, te, blomster mv.

Ugandas udenrigshandel er geografisk spredt; den vigtigste partner er Kenya, som står for ca. en fjerdedel af handelen. Danmarks eksport til Uganda var i 2005 på 31 mio. kr., mens importen derfra var på 20 mio. kr.

Læs mere om Uganda.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig