Faktaboks

Ueda Akinari

Akinari Ueda

Pseudonym for Ueda Senjiro

Født
25. juli 1734, Osaka, Japan
Død
8. august 1809, Kyoto, Japan
Ueda Akinari
Portræt af Ueda Akinari.

Ueda Akinari var en japansk forfatter. Som femårig fik Ueda kopper, men overlevede mirakuløst, hvilket gav ham en livslang tro på det overnaturlige.

Hans Fortællinger om regn og måne (1776) er således en samling fantastiske historier baseret på kinesiske romaner omsat til japansk miljø. Samlingen betragtes som et af japansk litteraturs bedste prosaværker i sin søgen efter det menneskelige i en rigid feudalverden og i sin uhyggelige troværdighed trods den overnaturlige ramme. Ved siden af sin praksis som læge studerede Ueda japanske klassikere og skrev bidske samfundskritiske essays. Fortællinger om forårets regn (1808) er en videreførelse af det tidligere værk.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig