Reklame for UV-tøj.

.

UV-tøj er tøj, der beskytter mod Solens ultraviolette stråling. UV-tøj kan med fordel anvendes af mennesker, der tilbringer mange timer udendørs, hvor Solens stråler er kraftige. Især sports- og svømmetøj med ekstra solbeskyttelse er populært.

Tøjets beskyttende evne måles og mærkes efter en såkaldt UPF-standard (Ultraviolet Protection Factor). UPF-tallet indikerer, hvor meget UV-stråling, der kan passere igennem tøjet. Tøj med et UPF-tal på 15 og derover er det sikreste, hvis der skal beskyttes mod UV-stråling. UPF-standarden omfatter både UV-A- og UV-B-stråling.

I Australien og New Zealand benyttes en særlig standard for solbeskyttende tøj (ASNZS 43.991.996), som beskriver metoder og krav til UPF-mærkning af UV-beskyttende tøj. UPF-mærkningen henviser altså direkte til tøjets UV-beskyttende effekt.

Foruden materialet er design og form også vigtigt for tøjets solbeskyttende effekt. Lange ærmer og løstsiddende tøj er bedre til beskyttelse mod Solen end stramtsiddende tøj. Store farvede bluser er bedre end ikke-farvede, og mørke farver er ligeledes velegnet til solbeskyttelse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig