USA's jernbaner

Jernbanelinje i Premontory 1869.
Den 10. maj 1869 blev den sidste (gyldne) skinnespiger slået i sporet i Premontory, Utah, USA. Union Pacific Railroads og Central Pacific Railroads, der hver var repræsenteret med et lokomotiv til festligheden, var hermed forbundet med den første ubrudte jernbanelinje over det amerikanske kontinent.

USA har verdens største jernbanenet; knap 190.000 km med normalsporvidde på 1435 mm. Der er dog her som i næsten alle andre lande tale om en tilbagegang i nettets udstrækning; i 1913 var der over 400.000 km bane.

I dag anvendes jernbanerne i USA næsten udelukkende til godstransport, idet fjernpassagertrafikken hovedsagelig er overtaget af luftfarten. Det nationale jernbanepassagerselskab National Railroad Passenger Corporation (Amtrak) ejer selv kun ca. 1250 km spor og kører derfor også passagertrafik på dele af godsselskabernes spornet. Af disse, der alle er private, er der få meget store, og mange meget små selskaber.

Historie

Den første jernbane i USA, en del af Baltimore-Ohio-banen, åbnedes i 1830, og udviklingen foregik således parallelt med udviklingen i Europa. I 1869 mødtes Union Pacific Railroads, der byggede fra øst (Omaha, Nebraska), og Central Pacific Railroads, der byggede fra vest (Sacramento, Californien), hvorved der var etableret jernbaneforbindelse tværs over det nordamerikanske kontinent.

Højhastighedstog

I USA har der været gjort mange forsøg på at etablere projekter med højhastighedstog. Der er iværksat højhastighedsdrift på en længere strækning i North East Korridoren. Det er Amtraks Acela Express (240 km/h), der kører på strækningen Boston-New York-Philadelphia-Baltimore-Washington.

Godstog

De amerikanske godstog fremføres med lav hastighed, hovedsagelig af diesellokomotiver, hvoraf man kan se adskillige sammenkoblede, nogle evt. placeret inde i togstammen, men alle styrede fra det forreste lokomotiv. Kul- og containertog er væsentlige godstogstyper.

I 1980'erne begyndte en udvikling, hvor de store baner koncentrerede sig om hovedstrækningerne og frasolgte sidelinjerne til såkaldte short-lines, der virker som fødebaner for de store selskaber. Disse short-lines drives meget enkelt, men efter danske forhold kan de ikke betragtes som små baner, idet de har en godsomsætning svarende til DSB's.

Fritrumsprofilet i USA og Canada muliggør, bl.a. på grund af fraværet af køreledninger, containertog med containere i to lag. Foruden det udstrakte godstogsnet med meget sporadisk passagertrafik findes også en del nærtrafikbaner ved større byer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig