I dansk udtales u dels som en højtstillet rundet bagtungevokal [u], dels som en af de lavere bagtungevokaler [o] eller [ɔ], som falder sammen med udtaler af bogstaverne o og å.
Langt [u] forekommer i fx mus, ugle, snu, og kort [u] i fx musselin, ulden, nu; foran r høres kort [o] i enkelte ord som hurtig og snurre og blandt ældre også i bl.a. skurk og spurv, men udtalen med [u] breder sig. Kort [ɔ] findes foran m og ng, fx dum og ung, og i en del ord foran andre konsonanter, fx skub, guf, hugge, lukke, kul, kunde, suppe. At der ikke kan sluttes entydigt fra stavemåde til udtale, ses af udtalen [u] i fx stub, tuf, glug, klukke, bul, kunne, gruppe. Stød på vokalen forekommer kun ved [u], jf. adjektivet hul [huʔl] over for substantivet hul [hɔl]. I diftongerne au og eu udtales u [w], jf. pause og eufori.
I en del ord fra fransk udtales u som [y], fx buffet, kostume, provenu. I engelske ord forekommer dels [ʌ], fx butterfly, uppercut, dels [ju], fx computer, mens ur udtales [œ], fx burger, surfe.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.