U, u er det 21. bogstav i alfabetet.

I det romerske alfabet brugtes tegnet V både for konsonantisk [w] og vokalisk [u]. Tegnet stammer fra det vestgræske V, der er lånt fra det fønikiske wau. Omkring Kristi fødsel udviklede den romerske skriveskrift den afrundede bogstavform U, u, der i middelalderen brugtes side om side med V, v og senere W,w for både vokal og konsonant, indtil Pierre de la Ramée i 1562 foreslog at skelne mellem vokalisk og konsonantisk brug (se ramistiske bogstaver).

Udtale

I dansk udtales u dels som en højtstillet rundet bagtungevokal [u], dels som en af de lavere bagtungevokaler [o] eller [ɔ], som falder sammen med udtaler af bogstaverne o og å.

Langt [u] forekommer i fx mus, ugle, snu, og kort [u] i fx musselin, ulden, nu; foran r høres kort [o] i enkelte ord som hurtig og snurre og blandt ældre også i bl.a. skurk og spurv, men udtalen med [u] breder sig. Kort [ɔ] findes foran m og ng, fx dum og ung, og i en del ord foran andre konsonanter, fx skub, guf, hugge, lukke, kul, kunde, suppe. At der ikke kan sluttes entydigt fra stavemåde til udtale, ses af udtalen [u] i fx stub, tuf, glug, klukke, bul, kunne, gruppe. Stød på vokalen forekommer kun ved [u], jf. adjektivet hul [huʔl] over for substantivet hul [hɔl]. I diftongerne au og eu udtales u [w], jf. pause og eufori.

I en del ord fra fransk udtales u som [y], fx buffet, kostume, provenu. I engelske ord forekommer dels [ʌ], fx butterfly, uppercut, dels [ju], fx computer, mens ur udtales [œ], fx burger, surfe.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig