Tyvelse Kirke

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord, og hvor syddøren stadig er i brug, er norddøren muret til og delvist forsvundet. Den brede og lidet fremtrædende apsis har bevaret et østvindue, der ses som en indre niche. I koret er der ikke bevaret rester af de romanske vinduer, men i skibet er der et i den nordlige mur. Der har angiveligt kun været et i hver langmur. Både skibets og korets taggavle mod øst har i gotikken fået kamtakker, som blev fornyet i 1880.

Kirken har haft et middelalderligt tårn, hvilket kan ses af, at der i det indre er en gotisk tårnbue mellem tårnrummet og skibet. Det nuværende tårn er opført i 1856 i nygotisk, historicistisk stil efter tegning af arkitekt H.C. Stilling, der efterligner gotisk formsprog. Her ses i tre af murene overdimensionerede, spidsbuede tvillinge-glamhuller til klokkernes lyd indsat i store murfelter med rundbuet frise i toppen. Gavltrekanterne har dekorationer af trappeformede kamtakker og højblændinger, dvs. høje murnicher.

I 1880 ombyggede man våbenhuset, så det nu fremstår som en historicistisk tilbygning i nygotisk stil. Det har således spidsbuede vinduer og en spidsbuet dør, kamtakker og hvidkalkede højblændinger.

Kirken bærer i det indre kraftigt præg af de hvælvede lofter og deres imponerende kalkmalede dekorationer. Apsis har et oprindeligt halvkuppelhvælv, mens korets hvælv og formentlig skibets er fra omkring år 1350. Der er mellem koret og skibet en oprindelig, rundbuet triumfbue, og ind til tårnrummet er der en spids, sengotisk tårnbue.

Den romanske døbefont er udført i granit. Den har en rund kumme med et glat, fremspringende bånd om randen og en rundstav forneden.

Prædikestolen har en form, der delvist efterligner gotisk formsprog. Den har fire høje, smalle fag uden nogen vandret inddeling. Af oprindeligt snitværk ses kun de spinkle hjørnepilastre, dvs. halvsøjler, der er fra den tidlige renæssance i perioden 1550-1575. Ved tiden omkring 1650 er der i felterne indsat reliefskæringer med evangelisterne, som står omgivet i muslingskal-arkade med bruskværk omkring, der er en form for barok dekoration med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Disse dele er sikkert af Abel Schrøder den yngre.

Altertavlen fra 1651 er af Abel Schrøder den yngre. I bunden ses et nadverrelief, i storfeltet en scene fra korsfæstelsen og i de tværdelte sidefelter afbildes Kristus for Kaifas, judaskysset, hudstrygelsen og korsdragningen. Den har hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, som forestiller evangelisterne, og dens storvinger og topstykke har kraftigt bruskværk.