Faktaboks

Sogn
Tyvelse Sogn
Provsti
Næstved Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Næstved Kommune
Tyvelse Kirke

Tyvelse Kirkes middelalderlige dele står i dag hvidkalket, mens de historicistiske tilføjelser er i blank mur med synlige mursten. Kirken har røde tegltage.

Tyvelse Kirke
Af .
Tyvelse Kirke

Tyvelse Kirke. Foto: 2005.

Tyvelse Kirke
Af .

Tyvelse Kirke er en sognekirke, der ligger i den sydvestlige udkant af den lille by Tyvelse omtrent 10 kilometer sydvest for Ringsted.

Kirkegården

Kirkegården skråner mod syd, og den er omgivet af stendiger. Der er hovedindgang fra sydvest.

Kirkebygningen

Kirken består af et romansk kor med apsis og skib, som er opført i kampesten med hjørnekvadre. Tårnet er opført i 1856 i mindre teglsten ligesom våbenhuset mod syd, der er fra 1880. I dag står kirkens middelalderlige dele hvidkalket, mens de historicistiske tilføjelser er i blank mur med synlige mursten. Kirken har røde tegltage.

Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Tyvelse Kirke afviger orienteringen en del mod syd.

Koret og skibet

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord, og hvor syddøren stadig er i brug, er norddøren muret til og delvist forsvundet. Den brede og lidet fremtrædende apsis har bevaret et østvindue, der ses som en indre niche. I koret er der ikke bevaret rester af de romanske vinduer, men i skibet er der et i den nordlige mur. Der har angiveligt kun været et i hver langmur. Både skibets og korets taggavle mod øst har i gotikken fået kamtakker, som blev fornyet i 1880.

Tårnet

Kirken har haft et middelalderligt tårn, hvilket kan ses af, at der i det indre er en gotisk tårnbue mellem tårnrummet og skibet. Det nuværende tårn er opført i 1856 i nygotisk, historicistisk stil efter tegning af arkitekt H.C. Stilling, der efterligner gotisk formsprog. Her ses i tre af murene overdimensionerede, spidsbuede tvillinge-glamhuller til klokkernes lyd indsat i store murfelter med rundbuet frise i toppen. Gavltrekanterne har dekorationer af trappeformede kamtakker og højblændinger, dvs. høje murnicher.

Våbenhuset

I 1880 ombyggede man våbenhuset, så det nu fremstår som en historicistisk tilbygning i nygotisk stil. Det har således spidsbuede vinduer og en spidsbuet dør, kamtakker og hvidkalkede højblændinger.

Det indre

Kirken bærer i det indre kraftigt præg af de hvælvede lofter og deres imponerende kalkmalede dekorationer. Apsis har et oprindeligt halvkuppelhvælv, mens korets hvælv og formentlig skibets er fra omkring år 1350. Der er mellem koret og skibet en oprindelig, rundbuet triumfbue, og ind til tårnrummet er der en spids, sengotisk tårnbue.

Kalkmalerier

Tyvelse Kirke

De senromanske malerier i apsis, på korbuen og på skibets nordvæg er fra 1225-1250. Her er der en gul baggrund i scenerne, hvilket er et særsyn i dansk kalkmaleri. Her ses Kristi ansigt. Foto: 2006.

Tyvelse Kirke
Af .
Triumfvæggens nordside. Engel med lidelsesredskab, Kristi kors.
.
Tyvelse Kirke

Den tidlig gotiske udsmykning i korets hvælv har motiver fra Kristi lidelseshistorie og fra helgenlegender. Her ses korsfæstelsen. Foto: 2006.

Tyvelse Kirke
Af .

Kirken har to kalkmalede dekorationer, der begge er både meget specielle og usædvanlige.

De senromanske malerier i apsis, på korbuen og på skibets nordvæg er fra 1225-1250. Her er der en gul baggrund i scenerne, hvilket er et særsyn i dansk kalkmaleri.

Den tidlig gotiske udsmykning i korets hvælv har motiver fra Kristi lidelseshistorie og fra helgenlegender. I ornamentikken ses der dragelignende væsner.

På kirkens loft fortsætter de romanske malerier, og her kan man på triumfvæggen se bevaret malerier af det meget sjældne motiv med lignelsen om de kloge og de ukloge jomfruer, der i danske kalkmalerier ellers kun kendes fra Kildebrønde Kirke. Motivet er bedst bevaret på triumfvæggens nordside. Alene på grund af motivet må udsmykningen vurderes som særdeles bevaringsværdig.

Inventar

Døbefonten

Den romanske døbefont er udført i granit. Den har en rund kumme med et glat, fremspringende bånd om randen og en rundstav forneden.

Prædikestolen

Prædikestolen har en form, der delvist efterligner gotisk formsprog. Den har fire høje, smalle fag uden nogen vandret inddeling. Af oprindeligt snitværk ses kun de spinkle hjørnepilastre, dvs. halvsøjler, der er fra den tidlige renæssance i perioden 1550-1575. Ved tiden omkring 1650 er der i felterne indsat reliefskæringer med evangelisterne, som står omgivet i muslingskal-arkade med bruskværk omkring, der er en form for barok dekoration med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Disse dele er sikkert af Abel Schrøder den yngre.

Altertavlen

Altertavlen fra 1651 er af Abel Schrøder den yngre. I bunden ses et nadverrelief, i storfeltet en scene fra korsfæstelsen og i de tværdelte sidefelter afbildes Kristus for Kaifas, judaskysset, hudstrygelsen og korsdragningen. Den har hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, som forestiller evangelisterne, og dens storvinger og topstykke har kraftigt bruskværk.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig