Tyskland - religion

Af Tysklands omkring 83 millioner indbyggere tilhører to tredjedele de to store kristne konfessioner med næsten lige mange katolikker og protestanter.

Dertil kommer (1999) 3 millioner medlemmer af andre kristne trossamfund (ortodokse, metodister, baptister mv.), 3 millioner muslimer samt grupper af jøder, buddhister og hinduer (ca. 100.000 hver), mens alle andre religioner kun har få tilhængere.

De resterende 22 millioner er uden religiøs binding. Tilslutningen til de kristne kirker var i 1900-tallets sidste årtier faldende, mest blandt protestanter, mens antallet af muslimer steg pga. indvandring.

Tyskland har siden Reformationen været præget af spændingen mellem katolske og protestantiske territorier. Nordtyskland med Preussen og Sachsen var overvejende protestantisk, mens de fleste sydlige områder, fx Bayern, var katolske. Denne fordeling kan stadig spores, men flytning og især integrering af 10 millioner flygtninge umiddelbart efter 2. Verdenskrig har medført, at mange familier og alle landets egne nu er konfessionelt blandede.

I 1900-tallets anden halvdel har den romerskkatolske kirke søgt at tilpasse sine 27 bispedømmers omfang de nye forhold. Efter 1945 reorganiseredes den evangeliske kirke som et forbund af 24 lutherske, reformerte og luthersk-reformerte (unerede) landskirker, Evangelische Kirche in Deutschland.

Tysklands deling i 1945 har haft vidt forskellige følger for de kirkelige forhold i Vest og Øst.

Vesttyskland

Kirken var i 1945 en af de få intakte strukturer, fordi en stor del af modstanden mod nazismen havde en kirkelig basis (se kirkekampen og Bekendelseskirken).

Ikke mindst kirkerne organiserede nødhjælp, ungdomsarbejde og kulturel aktivitet, og kirkeledere og teologer bidrog til det langvarige indre opgør med nazitiden, der var vigtigt for det nye demokratis opbygning. De toneangivende politiske partier med CDU i spidsen søgte et positivt forhold til kirkerne (se kristelig demokratiske partier).

I takt med forbundsrepublikkens konsolidering og den stigende velstand mindskedes den kirkelige påvirkning. I 2000 kan kun 5-10% af protestanterne (blandt katolikker 20-25%) kaldes kirkeligt aktive. Modsætningen mellem konfessionerne er nu mindre vigtig, især på grund af økumenisk (mellemkirkeligt) arbejde. I mange byer har de forskellige kristne menigheder et tæt samarbejde, uden dog at smelte sammen.

Østtyskland

De fleste er traditionelt lutheranere. DDR's kommunistiske magthavere sørgede fra første færd for en marginalisering af kirkernes indflydelse:

Udmeldelse af kirken var en betingelse for karriere, en "Jugendweihe" erstattede konfirmationen, og kirkernes aktiviteter begrænsedes til kirkens rum.

I den protestantiske kirke fandtes en del modstand mod den socialistiske stat, men også udbredt kollaboration. CDU underordnede sig i DDR helt regeringspartiet SED.

I DDR's to sidste årtier kom staten med positive signaler til kirkerne, samtidig med at de infiltreredes af det hemmelige politi, mens især de protestantiske kirkeledere talte om en "kirke i socialismen".

I de hektiske måneder forud for Berlinmurens fald i 1989 blev kirkerne et samlingspunkt for den gryende opposition. Efter genforeningen har det imidlertid vist sig, at befolkningens kirkefremmedgørelse er varig; kun 30% af befolkningen i det tidligere Østtyskland har kirkelig tilknytning.

I det nuværende Tyskland er delingens følger stadig særdeles tydelige i kirkelig henseende; formentlig vil en gradvis udjævning finde sted i kraft af den ændrede multikulturelle og multireligiøse situation.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Reformationen og lutherske kirke

Terkel Estersøn Hansen