Tre guldgenstande, et armbånd og to ørestikker, fra Eberdingen-Hochdorf-graven nær Stuttgart. Graven er dateret til ca. 500 f.v.t. og udgjordes af et stort trækammer, som var rigt udstyret med bl.a. en bronzesofa, en firehjulet vogn og andre mindre pragtgenstande. Den døde vurderes til at have været en 40-50-årig mand med en højde på 1,83 m. Graven blev undersøgt 1978-1979, og fundene herfra findes på Württembergisches Landesmuseum i Stuttgart.

.

Denne artikel omhandler Tysklands forhistorie fra de tidligste tider frem til de romerske erobringer af kelternes områder i århundredet før begyndelsen af vor tidsregning. Senere perioder behandles i artiklerne om Tysklands historie.

Tyskland i palæolitikum

Fra ældre palæolitikum kendes fund fra kulturerne clactonien og acheuléen; hertil kan knyttes menneskeknogler og kranierester fra Bilzingsleben, Heidelberg og Steinheim.

I mellemste palæolitikum mødes moustérienkulturen med de for området særegne "bladspidser". Til denne kultur hører også de kendte fund af kranie- og skeletdele af menneske fra Neandertal.

Yngre palæolitikum er repræsenteret med fund fra kulturerne aurignacien, gravettien og magdalénien. Vigtige fundsteder fra periodens slutning er Meiendorf, Stellmoor og Ahrensburg i Nordtyskland.

Mesolitikum og neolitikum

Mesolitikum, ca. 9000-5500 f.v.t., karakteriseres ved mikrolitter og ved jagt på skovens dyreliv, ved Østersøen fiskeri og havfangst i Ertebølle-Ellebek-kulturen, og ved, at istidsfaunaen, fx knogler fra rensdyr, forsvinder fra fundene.

Fra ca. 5500 f.v.t. optræder i de sydligere områder den ældste neolitiske kultur, den såkaldte båndkeramiske kultur, der efterfølges af adskillige andre stenalderkulturer, fx Rössen-, stikbåndkeramisk- og Michelsberg-kultur. I de nordligste områder minder udviklingen mere om den danske, idet den ældste neolitiske kultur udgøres af tragtbægerkulturen, ligesom der her opføres megalitgrave.

I slutningen af yngre stenalder mødes i mange områder snorekeramisk kultur og klokkebægerkultur, hvor sidstnævnte spillede en vigtig rolle for udbredelsen af metalteknologi.

Bronzealderen

I bronzealderens begyndelse fra ca. 2350 f.v.t. er metal relativt sjældent, og kobber og bronze optræder side om side. Med Aunjetitz-kulturens komme i Mellemtyskland ændres dette forhold efterhånden, og bronze optræder i betydelige mængder, ligesom der kendes rige grave.

Sydtysklands tidlige bronzealder med den såkaldte blikkreds gennemløber en egen udvikling. I Nordtyskland kan udviklingen i store træk sammenlignes med den sydskandinaviske, og bronzealderen begynder her først ca. 1700 f.v.t.

I den mellemste bronzealder bliver begravelse i høj meget almindelig. Med urnemarkskulturens komme i 1200-tallet f.v.t. ændres gravskikken radikalt, idet der nu udelukkende anlægges brandgrave, ofte på store områder under flad mark. Urnemarkskulturen findes især i Syd- og Mellemtyskland, men også længere mod nord er der nu kun brandgrave.

I urnemarkskulturen foregik en omfattende produktion af bronzegenstande, af hvilke en betydelig del utvivlsomt blev fremstillet med henblik på salg/udveksling.

Jernalderen

Med Hallstatt-kulturen fra omkring 700 f.v.t. introduceredes jernet i Syd- og Mellemtyskland. Rige grave og fyrstesæder, centre med forbindelser til etruskisk og græsk område, fx Heuneburg, udgør karakteristiske træk i denne kultur.

I de nordlige områder begynder jernalderen dog først ca. 500 f.v.t. med Jastorf-kulturen, der kan sammenlignes med den tidlige jernalder i Jylland. Fra ca. 500 f.Kr. kom den keltiske kultur til at spille en vigtig rolle i Syd- og Mellemtyskland, hvorfra der kendes rige fyrstegrave som Eberdingen-Hochdorf-graven. I befæstede byer (oppida), fx Manching, foregik en omfattende produktion og handel i et kulturelt højtstående samfund.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig