Tysklands forhistorie

Fra ældre palæolitikum kendes fund fra kulturerne clactonien og acheuléen; hertil kan knyttes menneskeknogler og kranierester fra Bilzingsleben, Heidelberg og Steinheim.

I mellemste palæolitikum mødes moustérienkulturen med de for området særegne "bladspidser". Til denne kultur hører også de kendte fund af kranie- og skeletdele af menneske fra Neandertal.

Yngre palæolitikum er repræsenteret med fund fra kulturerne aurignacien, gravettien og magdalénien. Vigtige fundsteder fra periodens slutning er Meiendorf, Stellmoor og Ahrensburg i Nordtyskland.

Mesolitikum, ca. 9000-5500 f.v.t., karakteriseres ved mikrolitter og ved jagt på skovens dyreliv, ved Østersøen fiskeri og havfangst i Ertebølle-Ellebek-kulturen, og ved, at istidsfaunaen, fx knogler fra rensdyr, forsvinder fra fundene.

Fra ca. 5500 f.v.t. optræder i de sydligere områder den ældste neolitiske kultur, den såkaldte båndkeramiske kultur, der efterfølges af adskillige andre stenalderkulturer, fx Rössen-, stikbåndkeramisk- og Michelsberg-kultur. I de nordligste områder minder udviklingen mere om den danske, idet den ældste neolitiske kultur udgøres af tragtbægerkulturen, ligesom der her opføres megalitgrave.

I slutningen af yngre stenalder mødes i mange områder snorekeramisk kultur og klokkebægerkultur, hvor sidstnævnte spillede en vigtig rolle for udbredelsen af metalteknologi.

I bronzealderens begyndelse fra ca. 2350 f.v.t. er metal relativt sjældent, og kobber og bronze optræder side om side. Med Aunjetitz-kulturens komme i Mellemtyskland ændres dette forhold efterhånden, og bronze optræder i betydelige mængder, ligesom der kendes rige grave.

Sydtysklands tidlige bronzealder med den såkaldte blikkreds gennemløber en egen udvikling. I Nordtyskland kan udviklingen i store træk sammenlignes med den sydskandinaviske, og bronzealderen begynder her først ca. 1700 f.v.t.

I den mellemste bronzealder bliver begravelse i høj meget almindelig. Med urnemarkskulturens komme i 1200-tallet f.v.t. ændres gravskikken radikalt, idet der nu udelukkende anlægges brandgrave, ofte på store områder under flad mark. Urnemarkskulturen findes især i Syd- og Mellemtyskland, men også længere mod nord er der nu kun brandgrave.

I urnemarkskulturen foregik en omfattende produktion af bronzegenstande, af hvilke en betydelig del utvivlsomt blev fremstillet med henblik på salg/udveksling.

Med Hallstatt-kulturen fra omkring 700 f.v.t. introduceredes jernet i Syd- og Mellemtyskland. Rige grave og fyrstesæder, centre med forbindelser til etruskisk og græsk område, fx Heuneburg, udgør karakteristiske træk i denne kultur.

I de nordlige områder begynder jernalderen dog først ca. 500 f.v.t. med Jastorf-kulturen, der kan sammenlignes med den tidlige jernalder i Jylland. Fra ca. 500 f.Kr. kom den keltiske kultur til at spille en vigtig rolle i Syd- og Mellemtyskland, hvorfra der kendes rige fyrstegrave som Eberdingen-Hochdorf-graven. I befæstede byer (oppida), fx Manching, foregik en omfattende produktion og handel i et kulturelt højtstående samfund.

• Tysklands historie