I tysk folkemusik skelnes der historisk mellem Volksmusik, oprindelig hornorkestrenes traditioner og et sangrepertoire, der opstod i 1800-tallet, og volkstümliche Musik, der omfatter nykompositioner med traditionelle træk; sidstnævnte spiller en betydelig rolle i massemedierne. Sangmelodier indeholder oftest fire linjer med fremhævning af den tredje, og instrumentalmusikken er bundet til spillefigurer og dansebevægelser.

Tydelige forskelle i musiktraditioner, til dels afhængigt af dialekter og lokaliteter, findes mellem nordtyske egne, området langs Rhinen samt øst- og sydtyske delstater, blandt befolkningen fra tidligere tysktalende egne, minoriteter og indvandrere.

Specielle er jodletraditionen (med registerveksel), Schnadahüpfl (improviserede småvers) og Glockenbeiern (rytmisk kompliceret klokkeringning).

Musikken praktiseres mest i lokale grupper og er oftest knyttet til religiøse fester og årstiderne, til markeds- og skyttefester, fastelavn, Sankt Martin og Dreikönigstag.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig