Tysklands biblioteker

På grund af Det Tyske Riges politiske struktur fandtes i ældre tid ikke et fællestysk nationalbibliotek som fx i Frankrig eller i Danmark. Først i 1913 grundlagde man Deutsche Bücherei i Leipzig, som var baseret på frivillig aflevering fra de tyske forlag; pligtaflevering blev først gennemført i 1935.

I 1947 oprettede man en vesttysk parallel, Deutsche Bibliothek i Frankfurt am Main, som ved genforeningen af de to Tysklande i 1990 blev lagt sammen med Deutsche Bücherei under fællesnavnet Die Deutsche Bibliothek.

For at sikre dækningen af tysk litteratur før 1913 har nogle biblioteker den særopgave at samle ældre tryk fra forskellige tidsaldre: Før 1600: Bayerische Staatsbibliothek, München; 1601-1700: Herzog August Bibliothek, Wolfenbüttel; 1701-1800: Universitätsbibliothek Göttingen; 1801-1870: Stadt- und Universitätsbibliothek Frankfurt a.M.; 1871-1912: Staatsbibliothek zu Berlin.

I enkeltstaterne fandtes fyrstelige biblioteker, delstatsbiblioteker; flere af disse har stor international betydning: Staatsbibliothek zu Berlin — Preussischer Kulturbesitz med over 9 mio. bind og Bayerische Staatsbibliothek i München med 7 mio. bind, deriblandt verdens største samling af inkunabler. Fremhæves må også Sächsische Landesbibliothek i Dresden, der i 1996 blev forenet med universitetsbiblioteket, og Württembergische Landesbibliothek i Stuttgart med en berømt bibelsamling.

Af landets 75 universitetsbiblioteker er de 45 grundlagt i 1900-tallet; ældst er Heidelberg (1386). Meget betydelige er i øvrigt bl.a. Berlin (flere), Erlangen, Frankfurt am Main, Halle og Leipzig. Universitetsbiblioteket i Göttingen blev fra oplysningstiden et forbillede for det moderne forskningsbibliotek; endnu i dag er det Tysklands største universitetsbibliotek (4 mio. bind).

Også i 1800-tallet var tyske biblioteker normgivende langt uden for rigets grænser, men 2. Verdenskrig var også for biblioteksområdet en katastrofe, idet så mange som ca. 25 mio. bind gik til grunde. En systematisk genopbygning har dog gengivet tyske forskningsbiblioteker en førende stilling.

35 biblioteker er specielt ansvarlige for visse fagområder, og derudover har 4 biblioteker centrale funktioner for anskaffelse og formidling af faglitteratur: Bibliothek des Instituts für Weltwirtschaft, Kiel (økonomi), Deutsche Zentralbibliothek für Landbauwissenschaft, Bonn; Deutsche Zentralbibliothek für Medizin, Köln og Technische Informationsbibliothek, Hannover.