I 1997 var middellevetiden i Tyskland 80,6 år for kvinder og 74,2 år for mænd. Mænd fra det tidligere DDR levede 1995-1997 2,3 år kortere end mænd fra resten af landet; for kvinder var forskellen 1,2 år.

Omkring 1950 var middellevetiden lidt højere i DDR end i Vesttyskland, og først omkring 1970 ændrede det sig; forskellen var markant i 1990. Spædbørnsdødeligheden var i 1997 4,9 pr. 1000 levendefødte, et fald fra 7,1 i 1990.

De hyppigste dødsårsager var i slutningen af 1990'erne hjerte-kar-sygdomme med ca. 50%, kræft med ca. 25% og ydre årsager som ulykker og selvmord. Andelen af dødsfald på grund af hjerte-kar-sygdomme er faldende, også i det tidligere DDR, hvor dødeligheden af disse sygdomme i 1993 dog var 40% højere end i resten af landet. Kræftdødeligheden har været langsomt faldende for mænd fra 1988 og for kvinder fra 1970. I det tidligere DDR ligger kræftdødeligheden lidt højere end i den vestlige del af landet. Ulykkesdødsfald er den hyppigste dødsårsag op til 35-års-alderen. Trafikdødsfald har dog været langsomt faldende siden 1980. Aids udgør et relativt beskedent problem sammenlignet med fx nabolandene Schweiz og Frankrig.

Finansieringen af det tyske sundhedsvæsen er helt overvejende baseret på et lovpligtigt privat forsikringssystem. Dets oprindelse går tilbage til 1883, da rigskansler Bismarck gennemførte den første lovgivning herom med tvungne bidrag fra arbejdere og arbejdsgivere. Systemet har været under gradvis udvikling indtil 1999, dog havde DDR et centralistisk, statsfinansieret sundhedsvæsen, som ved genforeningen blev ændret til den vesttyske model.

Der fandtes i 1999 ca. 450 lovpligtige sygeforsikringsfonde i Tyskland, hvoraf hovedparten har relation til de forsikredes ansættelsessted. Disse fonde sikrede 72 mio. personer (51 mio. ansatte samt disses familiemedlemmer) i 1999. Herudover fandtes 52 private sygeforsikringsselskaber, som dækkede alle udgifter for 7 mio. personer. Lovpligtige fonde finansieredes i 1999 ved indbetaling af 13% af de ansattes bruttoløn, ligeligt delt mellem ansatte og arbejdsgivere.

Delstaterne har ansvar for organisering af sygehusvæsenet. Det føderale niveau er ansvarligt for de overordnede regler om sygeforsikringsordningen. Sygesikringsfondene har meget stor indflydelse med hensyn til dækningsgrad og bidragsstørrelse.

Omkostningerne til sundhedsvæsenet har været stigende, men blev i slutningen af 1990'erne stabiliseret omkring 10,5% af BNP. Ca. 10% er direkte patientbetaling, 10% stammer fra skatter, mens resten dækkes af forsikringssystemet. I 1990'erne er der gradvis sket en udvidelse af patienters delvise egenbetaling. Landet havde 3,5 læger og 6,7 sygehussenge pr. 1000 indb. i 1998. Heraf var 55% offentlige, 38% drevet af nonprofitorganisationer og resten private.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig