Tyrkiet - sociale forhold

Tyrkiet - sociale forhold, Tyrkiet er præget af store forskelle mellem land og by og mellem rig og fattig. I de store byer bor den økonomiske elite, som har forstået at drage nytte af regeringens bestræbelser på at fremme betingelserne for private investorer og entreprenører, men her findes også store grupper af ufaglært arbejdskraft, som har slået sig ned i slumområder (se gecekondu) i byernes udkant.

De sociale velfærdsydelser er særdeles begrænsede. Familien har traditionelt spillet en dominerende rolle som socialt og økonomisk sikkerhedsnet, og dens indflydelse er fortsat betydelig, fx i forbindelse med indgåelse af ægteskab, ligesom man inden for familien, som her skal forstås bredere end kernefamilien, fortsat hjælper hinanden både økonomisk og i forbindelse med alderdom, sygdom og andre sociale begivenheder. De økonomiske midler, som tyrkere uden for landet sender hjem til familien, udgør et betydeligt element i den tyrkiske økonomi. Vennetjenester er meget udbredte, og korruption et alvorligt problem.

Kvinder har haft stemmeret siden 1934 og andre almindelige borgerlige rettigheder siden 1926, fx ret til skilsmisse, men reelt er synet på kvinden stadig præget af tradition trods bestræbelser fra offentlig side på at skaffe lige adgang til uddannelse og beskæftigelse og lige løn.

Tyrkiet har gang på gang været i søgelyset pga. landets behandling af etniske minoriteter, anvendelse af tortur og undertrykkelse af faglige og politiske aktiviteter, og det har bl.a. været en alvorlig hindring for realiseringen af Tyrkiets ønske om en tættere tilknytning til EU.

Læs mere om Tyrkiet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig