Tyrkiet (Sundhedsforhold), I 1960 var middellevetiden samlet for de to køn 47 år; i 2008 var den steget til 70 år for mænd og 74 år for kvinder. Spædbørnsdødeligheden var i 2008 26 pr. 1000 levendefødte mod 147 i 1970. Der er betydelige geografiske variationer med de østlige og sydøstlige regioner som de dårligst stillede. Hos børn er den hyppigste dødsårsag infektioner, ofte kombineret med fejlernæring, hos unge ulykker, og blandt midaldrende hjertesygdomme og lungelidelser. Malaria er forekommet i bølger med toppe i 1976 og 1994; i 1997 diagnostiseredes 55 tilfælde pr. 100.000 indb.

Staten driver en del af sundhedsvæsenet, men der er også en stor privat sektor. Samfundet brugte 3,8% på sundhedsydelser i 1996; staten stod for ca. 43% af udgifterne, privat sygeforsikring for 22%, mens resten kom fra direkte patientbetaling. I 1996 havde landet 1,1 læge og 2,5 sygehussenge pr. 1000 indb.

Læs mere om Tyrkiet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig