Størstedelen af Tyrkiet udgøres af Den Anatolske Højslette, der med omliggende kystområder strækker sig fra Det Ægæiske Hav i vest til Iran i øst. Anatolien har form som et gigantisk rektangel, hvis to langsider udgøres af De Pontiske Bjerge i nord og Taurusbjergene i syd. Mod øst forenes de to bjergkæder i Det Østanatolske Højland, der fremtræder stadig mere dramatisk, jo længere man bevæger sig østpå. Der er i flere regioner af landet tektoniske bevægelser, og voldsomme jordskælv forekommer jævnligt.
Europæisk Tyrkiet (Thrakien) består af et kuperet lavland omkring floden Ergene; ud mod Dardanellerne og Sortehavet er regionen omgivet af bjerge.
Den ægæiske kystregion og Marmararegionen rummer de største industribyer og er de tættest befolkede og økonomisk mest betydningsfulde dele af Tyrkiet. Her findes også den bedste landbrugsjord og de vigtigste turistattraktioner. Modstykket er den østlige højslette med vildsomme og tyndtbefolkede bjergegne. Den nordlige kystregion er på mange måder en verden for sig, en lang, smal og frugtbar kystslette ud mod Sortehavet, afskåret fra baglandet af høje bjerge. Kun fra de større havnebyer som Trabzon og Samsun er der rimelige forbindelser til det indre af landet. Denne region har en stor og varieret produktion af bl.a. citrusfrugter, nødder (som er en vigtig vare i Tyrkiet) og te. Kystregionen ved Middelhavet er på samme måde isoleret fra resten af landet, men ved de store kystbyer Antalya og Adana er der vidtstrakte områder med frugtbart sletteland og gode vækstmuligheder for både bomuld og citrusfrugter. Det centrale Tyrkiet er tørt og mange steder kun spredt befolket. Her findes et fattigt landbrug, der kun giver mulighed for beskeden dyrkning af korn, primært hvede, samt græsning til får og geder. Herfra foregår en betydelig udvandring til det sydlige og vestlige Tyrkiet og til Vesteuropa.
De største søer er Tuz Gölü, en saltsø SØ for Ankara, og Van Gölü i det østlige, kurdiske område. I Østanatolien løber også Eufrat og Tigris, der udspringer kun 80 km fra hinanden og løber sydpå. Begge floder udnyttes til kunstvanding og produktion af elektricitet, bl.a. i det ambitiøse GAP-projekt. Dette projekt, der inkluderer den store Atatürkdæmning, er en kilde til konflikt med såvel Syrien som Irak, hvor vandmangel er et større problem end i Tyrkiet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.