Faktaboks

Tyge Arnfred

Tyge Helweg Arnfred

Født
1. april 1919
Død
3. september 2021

Tyge Arnfred var en dansk arkitekt. Han blev uddannet på Kunstakademiet i København, hvor han underviste fra 1944 og var professor i årene 1981-1989.

Med egen tegnestue fra 1950 byggede Tyge Arnfred bl.a. Bistrup Kirke i Birkerød (1962) og Hannerup Kirke i Fredericia (1973). Sammen med Viggo Møller-Jensen opførte samt om- og tilbyggede han en lang række danske højskoler og i Fællestegnestuens regi 1961-1988 bl.a. mange skoler og banebrydende boligkomplekser, især i Københavnsområdet: Albertslund Syd, Flexibo, Farum Midtpunkt og Solbjerg Have m.fl. Han modtog i 1971 Eckersbergs Medalje og i 2006 C.F. Hansen Medaljen. I 1998 modtog han Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Tyge Arnfred var søn af J. Th. Arnfred.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig