Tybjerg Kirke

Den romanske kirke har angiveligt oprindeligt haft en dør mod syd og en mod nord, men af dem er der kun bevaret den nordlige, som dog er ændret. Der har antageligt også været to vinduer i hver langmur. Det næsten kvadratiske kor har som blændinger, dvs. murnicher, bevaret romanske vinduer mod øst og nord.

Midt i 1400-tallet udbyggede man skibet med et fag mod vest. Det har under taget et savskifte, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad.

De sengotiske tilbygninger er alle fra tiden efter år 1500, og de er alle af munkesten.

Mod nord og øst er der to blændede vinduer og mod vest en dør. Sakristiets taggavl har gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og spidsbuede højblændinger, dvs. høje murnicher.

Våbenhuset er på skibets nordside, og her er en fladbuet dør. Ovenover har taggavlen gotiske dekorationer af kamtakker og blændinger.

Her er murene påfaldende tykke, og tilbygningen har af gamle detaljer kun bevaret murværkets bomhuller og svage rester af et vestligt vindue. Hele sydgavlen er skalmuret med små gule sten, og her er i bunden en spidsbuet dør.

Sydmuren er skalmuret med små sten. I bunden er der mod syd et vindue, og til alle sider er der øverst i murene spidsbuede glamhuller til klokkernes lyd. Dets taggavle har gotiske dekorationer.

Kirkens vinduer er fra 1862-1863, hvor man indsatte støbejernsvinduer, der efterligner gotiske.

I det indre står kirken hvidkalket, og rummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. I skibet blev hvælvene opført i 1425, mens hvælvet i koret er noget yngre. Alle de øvrige tilbygninger har hvælv fra deres respektive opførelse efter år 1500.

Mellem koret og skibet er der bevaret en ret fladt rundet triumfbue, og mod tårnrummet er der en gotisk spidsbue.

Den romanske døbefont er af granit. Den har en svagt firpasformet kumme, som noget under overkanten har en lille tovstav. Som overgang til den lave, cylindriske fod er en kraftig rundstav.

Altertavlen er et billedskærerarbejde i bruskbarok med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Det er fra 1658, og det er signeret af Abel Schrøder den yngre i Næstved. Den har markante, snoede korintiske søjler. I midten er der et smalt felt, hvori der er en scene af korsfæstelsen. Perspektivet er svagt antydet ved figurernes størrelsesforhold. Mellem storsøjlerne står statuer af Moses og Johannes Døberen, der begge gestikulerende vender sig ind mod korsfæstelsen. I fodstykket er der et nadverrelief, og på øverst er der et topfelt med en fremstilling af opstandelsen.

Prædikestolen har i fagene nicher med muslingeskaller og pilastre, dvs. halvsøjler fra omkring år 1600. I midten af 1600-tallet indsatte man de fire statuetter af evangelisterne, men store dele af det resterende træværk er fornyet i 1800-tallet.