Faktaboks

Tuva Semmingsen
Født
1975

Tuva Semmingsen er en norsk mezzosopran, uddannet i Oslo og på Opera-Akademiet i København. Hun debuterede i 1999 på Det Kongelige Teater som Cherubino i Wolfgang Amadeus Mozarts opera Figaros bryllup og sang året efter partiet på Teatro la Fenice i Venedig.

På Det Kongelige Teater har Tuva Semmingsen bl.a. sunget Rosina i Gioacchino Rossinis Barberen i Sevilla, som hun i 2005 også sang i Nancy, titelpartiet i Rossinis Askepot, som hun i 2006 gentog på Glyndebourne Touring Opera, og Sesto i Georg Friedrich Händels Giulio Cesare in Egitto (Julius Cæsar).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig