Turun Linna, sv. Åbo slott, borg i Turku, Finland. Turun Linna blev anlagt ca. 1300 som militærfæstning med fire porte ved indsejlingen til byen. Omkring borggården opførtes længer til beboelse og to tårne; i middelalderen tilføjedes forborge i syd og øst. 1556-62 blev det ombygget til en renæssanceborg for hertug Johan (kong Johan 3.) og var residens indtil 1600-t., derefter magasin og fængsel. I 1881 indrettedes det til historisk museum.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.