Turnus Teatret er en dansk teatergruppe i København, stiftet i 1971 som amatørteatergruppe. Den blev i 1973 en professionel selvejende institution, som samme år fik spillested stillet til rådighed af Albertslund Kommune, hvor den 1981 blev egnsteater.

Repertoire

Turnus Teatrets repertoire har haft tre hovedlinjer, som blev spillet både stationært og på turné: Et originalt børneteater, et voksenteater, der omfattede klassikere som Frank Wedekinds Vårbrud (1976) og Georg Büchners Woyzeck (1980), og visuelt anlagte, filmisk poetiske forestillinger som Søren Iversens Når ballet er forbi (1981), og endelig kabaret, fx Chick Show (1986), og den nyskabte genre Teatersport/impro-café.

I 1992 flyttede Turnus Teatret til Huset i København, hvorfra den sidste egentlige teateraktivitet blev en turné med Den første verden (1993). Teatergruppen har derefter helliget sig den særlige impro-cafégenre Så hatten passer, kendt fra bl.a. tv.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig