Turkanasøen er en sø i det nordlige Kenya. Det er den fjerdestørste sø i Østafrika. Søen ligger 375 m.o.h. i en gren af Rift Valley-systemet. Området er tørt, søen er uden afløb, vandstanden varierer og dermed søens areal (6000-8000 km2). Turkana har et artsrigt dyreliv med talrige fiskearter, krokodiller, flodheste og mange fugle, blandt andet flamingoer; de kan iagttages fra Central Island, som er en del af Sibiloi National Park.

Faktaboks

Også kendt som

Lake Turkana, tidligere Lake Rudolf

Lake Turkana National Parks er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig