Artikelstart
Tulsa, by ved Arkansas River i det nordøstlige Oklahoma, USA; 391.900 indb. (2010). Byen, der blev grundlagt af creek-indianere i 1836, har fra begyndelsen af 1900-t. været centrum for en betydelig olieindustri. Senere tilgang af fly-, elektronik- og medicinalindustrier har delvis kunnet kompensere for nedgangen i olieaktiviteterne siden 1980'erne.
Byen har flere læreanstalter, museer og andre kulturinstitutioner, heraf mange opført i 1930'ernes kulørte art déco-stil.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.