Tullus Hostilius, ca. 675-642 f.Kr., ifølge traditionen Roms tredje konge og formentlig en historisk person. Tilnavnet, 'Den Fjendtlige', er baggrunden for talrige legender om hans mange og voldsomme krige. Sandsynligvis lod han anlægge den første senatsbygning.