Tuilerihaven på en vintereftermiddag malet af Camille Pissarro, 1899.

.

Tuilerierne, (fr. les Tuileries 'teglværkerne'), Palais des Tuileries, tidligere slot i Paris, opført 1564 af Philibert Delorme som enkesæde for Katarina Medici og siden udvidet for bl.a. Henrik 4., der lod det forbinde med naboslottet Louvre.

I 1871 blev Tuilerierne nedbrændt under Pariserkommunen, og kun Pavillon de Flore (1595) og Pavillon de Marsan (1665) er bevaret som den vestligste del af Louvre. Tuilerihaven, Jardin des Tuileries, blev anlagt i 1600-t. af André Le Nôtre og rummer bl.a. udstillingsbygningerne l'Orangerie og Jeu de Paume.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig