Tsu, japansk by på Honshus Stillehavskyst og hovedby i Mie-præfekturet; 279.200 indb. (2016). Byen var centrum for bomuldshandel og fik efter 2. Verdenskrig bomuldsindustri og senere skibsvæfter; den rummer Mies universitet og et kendt kunstmuseum. Byen blev i 2006 udvidet betydeligt ved en sammenlægning af 10 byer.