Tsavo National Park

Tsavo National Park, naturpark i det sydøstlige Kenya; 21.800 km2, landets største. Vejen og jernbanen fra Mombasa til Nairobi går igennem parken og deler den i to. Krybskytteri har udryddet store dele af bestanden af elefanter og næsten alle næsehorn, men der er mange andre dyr i den store og landskabeligt meget afvekslende park.

I britisk kolonihistorie er Tsavo kendt fra bygningen af Mombasa-Nairobi-jernbanen, da the Tsavo lions, to menneskeædende løver, i 1898 forsinkede byggeriet i flere måneder ved at sprede død og skræk blandt jernbanekulierne.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig