Trumandoktrinen - Doktrinens baggrund og betydning

Harry S. Truman, 1945

Af Topfoto//Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

Trumandoktrinen proklamerer, at USA aktivt vil støtte antikommunistiske kræfter i udlandet, og dermed markerer den et skift i USA's udenrigspolitik. Konflikter i alle dele af verden blev nu betragtet som potentielle trusler mod USA's sikkerhed, og de kunne derfor føre til amerikansk intervention. Ofte anføres Trumandoktrinen som den kolde krigs officielle begyndelse.

Dette udenrigspolitiske skift sker på baggrund af en tale, som præsident Harry S. Truman holdt til Kongressen den 12. marts 1947.

Betegnelsen doktrin anvendes i international politik om erklæringer, der fastlægger principper og målsætninger for en nations udenrigspolitik og/eller sikkerhedspolitik. Erklæringer af denne art fremsættes typisk af nationens leder.

Præsident Harry S. Trumans tale til Kongressen

Præsident Harry S. Trumans tale til Kongressen udstak de overordnede retningslinjer for USA's bestræbelser på at sikre, at Sovjetunionen og andre kommunistiske magter ikke voksede sig stærkere. Denne inddæmningspolitik, der på amerikansk kaldes containment, var et hovedtræk ved amerikansk udenrigspolitik under den kolde krig.

Den umiddelbare anledning til dette skifte, var Den Græske Borgerkrig og et voksende sovjetisk pres mod Tyrkiet. I talen til Kongressen proklamerer Truman blandt andet, at det nu er USA's politik at støtte alle frie folk, der kæmper mod forsøg på undertrykkelse fra bevæbnede minoriteter eller kræfter udefra.

Trumandoktrinen vs. Monroedoktrinen

Doktrinen ændrede således rammerne for USA's udenrigspolitik, og den brød med Monroedoktrinen fra 1823, der blandt andet lovede, at USA ville holde sig neutral europæisk politik og respektere etablerede kolonier.

Ønske om økonomisk støtte

I talen udtrykte præsidenten ønske om en bevilling på 400 mio. dollar til at styrke regeringerne i Grækenland og Tyrkiet økonomisk og militært. Det skete til dels på opfordring fra Storbritannien, der hidtil havde støtte den græske regering, og nu meddelte amerikanerne, at man ikke længere havde råd til at fortsætte støtten. Kongressen efterkom præsidentens ønske.

Opgør mellem frihed og totalitarisme

Det er muligt, at man i USA overvurderede Sovjetunionens rolle i den blodige Græske Borgerkrig, men i Washington så man nu konflikterne i Grækenland og Tyrkiet som en del af et globalt opgør mellem frihed og totalitarisme. Det var grundlæggende den samme opfattelse, som præsident Dwight D. Eisenhower i 1954 præsenterede som "Dominoteorien".

Trumandoktrinens betydning

Trumans tale til Kongressen den 12. marts 1947 blev startskuddet til dannelsen af "den nationale sikkerhedsstat". Med vedtagelsen af The National Security Act i juli samme år, fik USA et nationalt sikkerhedsråd (NSC), et permanent organ, som samlede de militære værnschefer (Joint Chiefs of Staff), samt en uafhængig efterretningstjeneste – Central Intelligence Agency (CIA).

Trumandoktrinen og Marshallplanen

George C. Marshall, 1945

Af AP//Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

I kølvandet på Trumandoktrinen fulgte i sommeren 1947 også et storstilet økonomisk genopbygningsprogram for Europa. Opkaldt efter USA's udenrigsminister George C. Marshall blev det kendt som Marshallplanen. Ifølge præsident Truman var hans doktrin og Marshallplanen "to halvdele af den samme valnød".

Kampen mod kommunismen

Genopbygning og økonomisk fremgang i en del af Europa, som ikke var under indflydelse fra Sovjet, blev i Washington betragtet som afgørende for at forhindre, at kommunisterne kom til magten, særligt i lande som Frankrig og Italien. Dermed indgik Marshallplanen i den samme sikkerhedspolitiske strategi, som Truman-doktrinen havde udstukket rammerne for.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Læs den fulde tale hos National Archives

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for USA efter 1945

Niels Bjerre-Poulsen

Lektor, ph.d., Syddansk Universitet