Trujillo (Venezuela), by i det nordvestlige Venezuela, 54.200 indb. (2011). Byen blev grundlagt 1570 og har bevaret et pittoresk, kolonialt præg. Dens to lange hovedgader overvåges af en 46 m høj Jomfrustatue på toppen af bjerget Peña de la Virgen (1603 m).

Delstaten Trujillo ligger i Andeskæden; 7400 km2, 808.000 indb. I isolerede bjergegne kan man her stadig finde efterkommere af førcolombianske folk, der driver traditionelt landbrug. Delstatens største by er Valera (533.700).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig