Troyes, fransk by 140 km SØ for Paris; ca. 59.700 indb. (2013). Byen ligger ved Seinen og er departementet Aubes centrum for service og administration.

Troyes bliver med et par hundrede trikotagevirksomheder kaldt la capitale française de la bonneterie ('den franske trikotages hovedstad'). Industrien omfatter desuden forarbejdning af fødevarer samt fremstilling af tekstilmaskiner og bildæk. Endvidere er der en del handel med landbrugsvarer, bl.a. champagne.

Troyes havde sin glansperiode i 1400-1500-t. som den vigtigste by i provinsen Champagne. Den gamle bydel er velbevaret; her ligger bl.a. ni gotiske kirker med prægtige farvede ruder og skulpturer fra den særlige Troyes-skole i begyndelsen af 1600-t., bl.a. katedralen St. Pierre-et-St. Paul og kirkerne St. Pantaléon og St. Urbain. En særlig attraktion er et kvarter med smalle, kringlede gader, hvor bebyggelsen næsten kun består af bindingsværkshuse. Troyes ligger i et tyndtbefolket område, og indbyggertallet var faldende i slutningen af 1900-t.

Historie

Byen eksisterede før romernes ankomst og var centrum for den galliske stamme tricasserne, heraf byens navn. I ældre middelalder blev byen centrum for grevskabet Troyes og stiftsby og dermed et vigtigt administrativt centrum. Byen lå placeret ved hovedsamfærdselsårerne, der forbandt Rhinlandet, Nederlandene og Italien, og byens klædeproduktion nåede vid udbredelse. Fra 1100-t., dvs. efter grevskabet Champagnes forening, indgik Troyes i det net af byer, der organiserede Champagnemesserne, som fra 1100-1300-t. var et af hovedcentrene i den internationale europæiske handel. De traditionelle engelske vægtenheder troy pound og ounce, der i århundreder anvendtes i forbindelse med ædelmetaller og apotekervarer, vidner om byens betydning.

Ved Forliget i Troyes 21.5.1420, under Hundredårskrigen, anerkendtes den engelske kong Henrik 5.s krav på den franske trone. Isabeau de Bavière, der regerede Frankrig på den sindssyge Karl 6.s vegne, opgav dermed kronprinsens, den senere Karl 7.s, arvekrav. Karl 7.s militære sejre satte forliget ud af kraft, men de engelske konger opretholdt titlen som konger af Frankrig frem til 1802.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig