Tromsø

Tromsø er Nordnorges største by med 41.915 indbyggere (2023). Byens centrum ligger på østsiden af Tromsøya, men bebyggelsen har bredt sig over det meste af øen samt mod både øst til fastlandet og mod vest til Kvaløya.

Fiskeri og søfart spiller stadig en vigtig rolle, men Tromsø er primært en administrations-, handels- og serviceby med bl.a. en række kultur-, uddannelses- og forskningsinstitutioner som Universitetet i Tromsø (grundlagt i 1968), Nordlysobservatoriet, Norsk Polarinstitutt og Tromsø Museum samt Nordnorsk Kunstmuseum og Nordlysplanetariet, begge åbnet i 1988.

Byen ligger nord for polarcirklen og er en af de største byer i verden med en egentlig mørketid. Mørketiden varer fra 25/11 til 17/1 – nede i byen i skygge af fjeldene et par dage længere – og afhjælpes ved omfattende kunstig belysning. 21/1 er den traditionelle soldag, hvor lysets tilbagekomst fejres.

Centrum har flere smukke træhuse fra 1800-tallet, bl.a. domkirken i nygotisk stil, opført i 1861 af Henrik Grosch, men ellers er det moderne bygninger, der præger byen. Hertil hører Tromsdalen Kirke, kaldet Ishavskatedralen (fuldført 1965). Byen har flyveplads og dagligt anløb af Hurtigruten. Tromsø er en udpræget ung by og bl.a. kendt for et lystigt caféliv.

Tromsø fik købstadsrettigheder i 1794 og blev bispesæde 1804, men der havde været handelssted og kirke her langt tidligere. I løbet af 1800-tallet kom der vækst i byen, bl.a. takket være en stærk udvikling i fiskeriet og tætte handelskontakter med Sydnorge og udlandet, bl.a. Rusland og Frankrig, hvilket kom til at præge byens udseende og kulturliv. Byen udviklede sig til base for fangstekspeditioner til Ishavet, og der opstod industrier med tilknytning til søfart og fiskeri.