Trnava, ung. Nagyszombat, by i Slovakiet på Donausletten, hovedstad i amtet af samme navn; 67.878 indb. (2005). Trnava var 1541-1820 katolsk ærkebispesæde og fra 1635 universitetsby, indtil universitetet i 1777 blev flyttet til Buda. Ærkebispesædet genoprettedes i 1978, hvorved Slovakiet i forhold til den kirkelige administration blev endeligt løsrevet fra Ungarn. Centrum er præget af barokbyggeri og omgivet af en bymur til beskyttelse mod osmannerne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.