Trinidad og Tobago - geografi

Trinidad og Tobago – geografi, Trinidad og Tobago udgør de sydligste øer i Antillerne. Størstedelen af øerne er lavland; kun på Tobago og på den nordlige del af Trinidad findes lave bjerge (Cerro del Aripo, 940 m). Klimaet er tropisk med regntid fra juni til december. Flora og fauna er artsrige og beslægtet med Sydamerikas; flere områder er udlagt som fuglereservater. Landskabet er grønt og frodigt med flere regnskovsområder.

Befolkningen er etnisk sammensat; de to største grupper er efterkommere af afrikanere, der dels kom til øerne som slaver, dels som frie arbejdere efter slaveriets afskaffelse, og af efterkommere af indiske kontraktarbejdere, som alle kom efter slaveriets ophør i 1834. De to grupper udgør ca. 40% hver. Resten er efterkommere af syrere, europæere og kinesere, eller er af blandet herkomst. De tre største bysamfund, San Fernando, Chaguanas og hovedstaden Port of Spain ligger på Trinidads vestkyst. På Tobago bor kun 4% af befolkningen; de er overvejende sorte. Katolikker og hinduer udgør de største religiøse grupper, men der er også anglikanere og andre protestanter samt muslimer.

Samfundslivet har siden selvstændigheden været præget af politiske skandaler, stift bureaukrati og korruption. Hertil kommer landets rolle i narkotikatrafikken mellem Syd- og Nordamerika. Den sociale sektor og megen økonomisk infrastruktur har lidt under disse forhold. Olie blev fundet på Trinidad i 1907. Berømt er La Brea Pitch Lake, en stor, åben forekomst af olietjære. Oliereserverne er af begrænset størrelse (mindre end Danmarks), mens der er fundet større naturgasfelter. Olie, naturgas og petrokemiske virksomheder udgør rygraden i økonomien med bl.a. ammoniak og methanol som vigtige eksportvarer. Samtidig med, at der i 2000 blev påvist nye store forekomster af naturgas i undergrunden, kom regeringen med en plan om at opføre et stort anlæg til fremstilling af flydende naturgas. Anlægget vil gøre landet til en af verdens førende producenter og eksportører af LNG, Liquefied Natural Gas.

Landbruget var tidligere præget af sukkerrør- og kakaoplantager, men er nu stærkt reduceret; frugt og grøntsager dyrkes dog intensivt, og der er en vis fødevareindustri.

Internationalt er Trinidad mest kendt for sin musik og de farvestrålende karnevaler, og mange turister kommer for at deltage i det årlige karneval i Port of Spain. På Tobago er der gode strande og koralrev med sportsdykning. Karnevalet (mas) blev indført af de franske indvandrere og tog form i et vekselspil mellem plantageejere og slaver. Den traditionelle calypso (kaiso) udviklede sig som en mundtlig tradition i opposition til herskerne. I dag har karnevalet og musiklivet, ikke mindst i forbindelse med olietrommerne (steel pans), også den funktion at opretholde en stor og delvis uformel økonomi, bl.a. i forhold til turisterne. Den traditionelle calypso lægger vægt på lyrik og ordspil, mens soca er mere rytmisk-melodisk. Musikken er nyskreven til hvert års karneval. Efter jul lægges der op til karnevalet gennem en række forestillinger i telte, og kostumerne præsenteres i såkaldte mas camps. Det hele kulminerer i karnevalets mange konkurrencer og optog.

Læs videre om Trinidad og Tobagos sprog eller læs om landet generelt.