Trend Ådal, ådal med den ca. 25 km lange Trend Å i Vesthimmerland. Åen udspringer 3 km vest for Aars 20 m.o.h. og løber ved Trend til Bjørnsholm Bugt i Limfjorden.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet kendes fra 1683 som Trendaae, opr. usammensat ånavn, se Trend.

Ådalen består mest af brede, sumpede lavninger omgivet af 40-60 m høje morænebakker. Åens øvre løb er stærkt reguleret. I den nedre og slyngede del løber åen i en bred dal, en tidligere fjordarm fra Litorinahavet, adskilt fra Limfjorden af strandvolde og omdannet til store moser. Ådalen, som omfatter 317 ha, blev fredet i 1980. Et stort dambrug ligger lige oven for det fredede område.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig