Tranum

Tranum Kirke.

.

Tranum, landsby i Hanherred 5 km norvest for Brovst; 440 indb. (2013). Byen ligger på sydsiden af morænebakker, der skråner ned mod Tranum Ådal.

Faktaboks

etymologi:
Stednavnet kendes fra 1471 som Trannum, af fuglebetegnelsen trane og gammeldansk hēm, se -um.

Nordvest for landsbyen ligger indlandsskrænten Lien og Fosdalen med Vor Frue Kilde. Lien og dens forland ud til havet er fredet. Nord for Tranum ligger klitplantager. Hele området er et meget søgt turistmål med campingplads og sommerhuse. En vej, Tranum Strandvej, fører ud til Tranum Strand ved Jammerbugt med hotel, feriehjem og sommerhuse.

Tranum Kirke fra ca. 1200 er en velbevaret romansk kvaderstensbygning med bl.a. oprindelige vinduer og oprindelig granitdøbefont. Tårnet kom til ca. 1450. Kirken er viet til Sankt Nikolaus, de søfarendes helgen.

Tranum ligger i Jammerbugt Kommune.

Tranum Kirkes hjemmeside

Se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig