Transkei, tidligere bantustan i Sydafrika. Området har været beboet af xhosa-folk fra før 1500-t.; floden Kei udgjorde længe grænsen for den britiske ekspansion mod øst, og Transkei kunne opretholde en relativt høj grad af selvbestemmelse. Først efter oprettelsen af Transkei som det første sorte hjemland (for xhosa) i 1959 begyndte apartheidstyret for alvor at gribe ind i den lokale magtudøvelse.

Faktaboks

Etymologi
Transkei betyder 'landet hinsides floden Kei', 1. led trans-, jf. Ciskei.

Sydafrika gav i 1976 formelt Transkei uafhængighed som bantustan, hvilket aldrig blev anerkendt internationalt; fra 1988 var det Transkeis officielle ønske at blive genforenet med det øvrige Sydafrika, hvilket skete i 1994. Nu indgår området i provinsen Eastern Cape.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig