Tove Ólafsson, 1909-1992, dansk billedhugger, uddannet som billedskærer og på Kunstakademiet 1932-35 hos Einar Utzon-Frank; 1934-55 var hun g.m. Sigurjón Ólafsson. Tove Ólafssons foretrukne materialer var træ og sten, men hun arbejdede også i ler. Et stramt og enkelt, naturalistisk formsprog præger skulpturer af især mor og barn, unge mennesker, børnegrupper og kvinder, hvoraf mange er opstillet i danske byer; ved Brøndbyhallen i København står den store Hurtigløber (bronze, 1982). Fra 1944 var hun medlem af Kammeraterne, og hun modtog Eckersbergs Medalje 1948.
Tove Ólafsson
Faktaboks
Tove Ólafsson
- Født
- 1909
- Død
- 1992
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.