Tourettes syndrom

Tourettes syndrom, sjælden neurologisk sygdom, der viser sig ved lynhurtige, ufrivillige og stereotype muskeltrækninger (tics) i ansigtet, halsen og skuldrene.

Faktaboks

etymologi:
Sygdommen er opkaldt efter den franske læge Georges Gilles de la Tourette, 1857-1904.

Sygdommen optræder oftest hos drenge og begynder i alderen 5-15 år; senere ledsages muskeltrækningerne af frembringelse af umotiverede lyde og ord, som evt. kan være obskøne.

Der kan opnås nogen bedring ved behandling med visse psykofarmaka (neuroleptika). Sygdommen antages at være arvelig.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig