Torslunde Kirke (Ishøj)

Kirkegården, som er udvidet mod syd, er omgivet af munkestensmure, mod øst fra middelalderen, samt mod vest af en mur af kampesten. Det nyere afsnit mod syd er omgivet af hække og moderne mure i kløvede kampesten. Kirkegårdens hovedindgang er en muret portal mod nordøst med fodgængerlåge og køreport.

Der fandtes en kirkelade på eller lige ved kirkegården indtil 1666.

Kirken består af et romansk skib i frådsten og kridt, et senromansk våbenhus mod syd, et højgotisk tårn og en sengotisk forlængelse af skibet mod øst, som også indeholder et smalt sakristi.

I kirkens ældste del, nemlig skibet, er der bevaret flere oprindelige detaljer. I langmurene, lidt øst for hvor de gamle døre sad, findes der for eksempel et sæt oprindelige om end udvidede vinduer, og selvom den oprindelige dør mod nord er muret til, findes den søndre stadig i udvidet form. Skibets gamle vestgavl findes også stadig bag tårnet.

Kirkens våbenhus er påfaldende gammelt og blev sandsynligvis allerede opført omkring 1250. Det er bygget i munkesten og har indvendigt fire oprindelige rundbuede nicher i hver af langvæggene. Udvendigt er bygningsdelen udsmykket med savskifter på langmurene, dvs. rækker, hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad, mens gavlen har fem trappeformede kamtakker og tre høje blændinger, dvs. dekorative murnicher.

Tårnet blev opført omkring år 1400 og er bygget i munkesten på et murfundament af kampesten. Det lyse tårnrum har to store spidsbuede vinduer, et mod syd og et mod vest, som udvendigt flankeres af mindre, spidsbuede nicher. Syd for tårnet står et samtidigt trappehus, som fører op til tårnets mellemste etage. I klokkeetagen er der to glamhuller i hvert verdenshjørne, hvorfra klokkernes lyd kan slippe ud. Øverst har tårnet saddeltag med gavle i øst og vest, som er udsmykket med hver ni trappeformede kamtakker og et tilsvarende antal høje, spidse blændinger.

Den yngste tilbygning er kirkens østlige ende, som omkring 1450-1500 erstattede et ældre romansk kor. Det er bygget af munkesten og har noget usædvanligt en oprindelig skillevæg øst for (bag ved) alteret. Bag skillevæggen er der et smalt, tøndehvælvet rum, som fungerer som sakristi.

Kirkens tagværker er fra mange forskellige perioder. Skibet og våbenhuset fik sine nuværende tagværker i 1840, mens taget over østforlængelsen er sengotisk. Tårnets tagværk er oprindeligt og fra opførelsestiden.

Indvendigt præges kirken af de hvidtede vægge og de regelmæssige, hvælvede lofter. Skibets to fag hvælv er fra slutningen af 1300-tallet, mens de øvrige bygningsdeles hvælvede lofter er samtidige med opførelsen.

Torslunde Kirke har enkelte kalkmalerier, bl.a. ved alteret med to indvielseskors. I tårnrummet findes også et indvielseskors, samt et flettet kors, som er dateret til 1520-1530.

I kirken findes inventar fra flere tidsaldre, dog primært fra renæssancen.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af sandsten. Den er udsmykket med palmetter, dvs. palmemotiver, i runde buer. Den er relateret til flere andre lignende døbefonte, som alle er importeret fra Skåne.

Korbuekrucifikset hænger over alteret og stammer oprindeligt fra omkring 1250. Korset, som Kristusfiguren hænger på, er oprindeligt og var oprindeligt udsmykket med evangelisternes symboler i korsenderne. I dag er kun løven og oksen bevaret, som er symboler for evangelisterne Markus og Lukas.

På alterbordet sidder en moderne kopi af den gamle alterbordsforside fra 1551. Den gamle alterbordsforside er i dag på Nationalmuseet og er et meget vigtigt stykke dansk kulturhistorie, da det er den ældste danske fremstilling af en lutheransk gudstjeneste. Tavlen viser en række ritualer, herunder dåben og altergangen, samt en gruppe mennesker, der hører præsten prædike.

Prædikestolen er i sen renæssancestil, og er beslægtet med prædikestolen i Ishøj Kirke fra 1620 og den i Høje-Taastrup Kirke. Prædikestolen er opbygget af fire fag, som er udsmykket med relieffer af de fire evangelister, og på hjørnerne er der figurer af David, Moses, Kristus og Johannes Døberen.

Kirkens stoleværk, dvs. kirkebænkene, er fra 1650-1660 og er beslægtet med stoleværket i Vor Frue Kirke i Roskilde. Gavlene på stolene er udsmykket med to pilastre (halve søjler) og forskellige fantasimasker. Stolene i tårnrummet er yngre.

I kirken findes flere gravminder, herunder flere gravsten i gulvet fra perioden 1628-1785, samt en romansk gravsten uden for kirken.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Torslunde Kirke på sogn.dk