Tornedalen, dalområde i Lapland omkring Torneälven og Muonioälven; ved grænsedragningen i 1809 blev det delt i en svensk og en finsk del. Allerede i jægerstenalderen var dalen befolket; om sommeren er dagene lange her, og den gode jordbund i dalens sydlige, lavereliggende dele har muliggjort agerbrug så højt mod nord. Længere inde og oppe i landet, hvor klimaet bliver barskere, har man udnyttet myremalm.