Torkil Olsen, 31.3.1922-6.1.2001, dansk bibliotekar. Han organiserede og ledede 1957-65 Atomenergikommissionens bibliotek på Risø (nuv. Forskningscenter Risø) og forestod derefter opbygningen af Odense Universitetsbibliotek, hvor han var overbibliotekar 1965-82; 1982-86 var han konstitueret rigsbibliotekar.