Faktaboks

Tomas Alfredson

Hans Christian Tomas Alfredson

Født
1. april 1965, Lidingö, Stockholms län
Tomas Alfredson i 2011
Tomas Alfredson ved premieren i London på "Tinker Tailor Soldier Spy", tirsdag den 13. september 2011.
Af .
Licens: CC BY 2.0

Tomas Alfredson er en svensk filminstruktør, der er mest kendt for filmene Lad den rette komme ind fra 2008 og Dame, konge, es, spion fra 2011. Han er søn af forfatter og filminstruktør Hans Alfredson og bror til filminstruktør Daniel Alfredson.

Alfredson fik sit internationale gennembrud med den romantiske vampyrgyser Lad den rette komme ind fra 2008. Filmen, hvis manuskript bygger på John Ajvide Lindqvists roman med samme navn fra 2004, vakte stor international opmærksomhed, og Alfredsen modtog en række priser for filmen bl.a. den danske Bodil og den svenske filmpris Guldbagge i kategorien bedste instruktør.

Han udkom i 2011 med den vellykkede britisk-franske co-produktion Dame, konge, es, spion, der bygger på John le Carré-romanen Tinker Tailor Soldier Spy fra 1974. I 2017 instruerede han Snemanden baseret på Jo Nesbøs bog af samme navn.

Hans seneste film er animationsfilmen Alfons og (hemmelige) Svipper om den af mange højtelskede figur Alfons Åberg. Filmen blev udgivet i 2022, altså 50 år efter den første bog om Alfons Åberg udkom i 1972.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig