Tom O'Horgan, (1924-2009), amerikansk sceneinstruktør. O'Horgan begyndte sin karriere på Off-Off-Broadway-scener i New York som La Mama Experimental Theatre Club, hvortil han også skrev musik. Han brød igennem som instruktør på Broadwayteatre med de første opsætninger af Hair (1968) og Jesus Christ Superstar (1971). I Danmark havde han nær kontakt med Elsa Gress og hendes Decenter, først i Glumsø og siden på Marienborg på Møn. Han iscenesatte Paul Fosters Tom Paine på Det Kgl. Teater (1969) og på DR-TV Elsa Gress' Den sårede Filoktet (1974) og Erindring om fremtiden (1981).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.