Tom Krøjer

Faktaboks

Tom Krøjer
født:
10. august 1942
død:
9. maj 2015

Tom Krøjer, 10.8.1942-9.5.2015, dansk billedkunstner, uddannet murersvend. Tom Krøjer, der debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1962, studerede kunst på Eks-skolen i København og ved Konsthögskolan i Stockholm (hos Carl-Fredrik Reutersvärd 1967), eksperimenterede i 1960'erne med film og happenings, inspireret af bl.a. Fluxus og sine ophold på Drakabygget i Skåne med Jens Jørgen Thorsen.

Krøjers maleri blev senere præget af pop- og systemkunsten: Stærke, klare farver i et fabulerende formsprog, hvori figurative og abstrakte billedelementer blandes. Hverdagsscener i en lysfyldt farveskala blev kendetegnende for udtryksformen fra 1980'erne.

Tom Krøjer udførte flere udsmykninger; fra 1983 var han medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig