Tom Fenchel

Faktaboks

Tom Fenchel
født:
1940

Tom Fenchel, f. 1940, dansk zoolog og økolog, professor emeritus; søn af Werner Fenchel. Tom Fenchel blev mag.scient. i 1964 og dr.phil. i 1969. 1970-87 var han professor ved Aarhus Universitet, og 1987-2010 var han professor i marinbiologi ved Københavns Universitet.

Han var medlem af Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd 1974-82 og er medlem af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab (præsident 2004-08), Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Det Kgl. Svenske Videnskabsakademi, Det Norske Videnskabsakademi og Academia Europaea.

Tom Fenchel har givet væsentlige bidrag til belysning af protozoernes betydning for den mikrobielle omsætning i havet, ligesom han tidligt påpegede betydningen af biologisk kemosyntese i sedimenter. Han har desuden forsket inden for populationsøkologi og evolutionsbiologi.

Ud over et stort antal originalafhandlinger har han skrevet følgende bøger: Almen Økologi (1972), Theories of Populations in Biological Communities (s.m. F.B. Christiansen, 1977), Bacteria and Mineral Cycling (s.m. T.H. Blackburn, 1979), Ecology of Protozoa (1986), Ecology. Potentials and Limitations (1987) og Ecology and Evolution of Anoxic Worlds (s.m. B.J. Finlay, 1995). Tildelt Ecology Institute Prize og A.G. Huntsman Award.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig