Faktaboks

Hideki Tojo

Tojo Hideki

Født
30. december 1884, Tokyo, Japan
Død
23. december 1948, Tokyo, Japan
Hideki Tojo

Hideki Tojo. Foto fra før 1945.

Hideki Tojo var en japansk general og politiker, der var premierminister fra 1941 til 1944.

Efter at have gjort militær karriere, blandt andet i Manchuriet, blev Tojo i 1940 krigsminister og fik dermed afgørende indflydelse på Japans udenrigspolitik. Han medvirkede til, at Japan tilsluttede sig Aksemagterne, og var tilhænger af en aggressiv politisk linje.

Kort før Japans angreb på Pearl Harbor blev Tojo også premierminister. Han blev populær på de første måneders militære sejre, men blev afsat, da Japans situation i 1944 var blevet håbløs. Ved Tokyoprocessen i årene 1946-1948 blev han dømt som krigsforbryder for en lang række forbrydelser af blodig art og hængt efter et mislykket selvmordsforsøg.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig