Tod Browning, 1882-1962, amerikansk filminstruktør. Brownings særlige smag for det makabre og uhyggelige praktiserede han i en lang række dæmoniske melodramaer med stumfilmstjernen Lon Chaney senior, senere i tonefilm som Dracula (1931) og Freaks (1932). I den sidste, der stadig dyrkes som kultfilm, blev de fleste roller spillet af vanskabninger.