Tjele, hovedgård 15 km nordøst for Viborg. Gården lå i en landsby, hvis kirke og gadekær stadig ligger nær hovedbygningen. Den uregelmæssige borggårds bygninger er opført i perioden ca. 1500-1600; gavlene har rester af renæssancedekoration. De ældste avlsbygninger er fra ca. 1600.

Faktaboks

Etymologi
Navnet kendes fra 1392 som Tyell, 1418 Thælæ, pluralis af substantivet gammeldansk *thial måske med betyddningen 'fast grund'.

Blandt Tjeles ejere var 1635-92 Erik Grubbe (1605-92), fra 1737 familien Lüttichau, 1759-1930 som stamhus. Tjele indgår i flere litterære skildringer af Marie Grubbes liv og spiller som lokalitet en rolle i St.St. Blichers forfatterskab.

Tjele Skov og Gods omfatter 2730 ha (2000).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig