Tjekkiet - historie

Tjekkiet - historie, I folkevandringstiden berørte hunnernes fremtrængen i 400-t. kun perifert det sydlige Mæhren, men fra 500-t. fandt en omfangsrig og hurtig vandring af slaviske stammer, der også kom til at omfatte tjekkisk territorium, sted.

Skrevne kilder er næsten ikke-eksisterende, men en frankisk krønike fra 600-t. omtaler en angiveligt frankisk købmand, Samo, der stod i spidsen for et slavisk "rige" eller stammefællesskab 623-658, hvis territoriale udstrækning vi dog ikke kender.

Den første veldokumenterede statsdannelse i området var Det Stormæhriske Rige, mens de historiske rødder til vore dages Tjekkiet rækker tilbage til 900-t., da et fyrstendømme opstod i Bøhmen. Fra 1029 knyttedes nabolandet Mæhren til riget, og disse to lande udgør også i dag Tjekkiet.

Befolkningen her var overvejende tjekkisksproget, men i 1200-t. slog tyske indvandrere sig ned i især Bøhmens bjergrige randområder, ligesom de bidrog til mange bygrundlæggelser. Bøhmen fik 1198 status som kongerige, og landet blev en tid en stormagt i Centraleuropa.

1400-t.s husitterkrige svækkede dog landet, og 1526 valgtes østrigeren Ferdinand 1. af Habsburg til bøhmisk konge. De katolske habsburgere kom i stadig større konflikt med de protestantiske bøhmiske stænder, hvilket i 1618 udløste Trediveårskrigen.

Efter habsburgernes sejr i Slaget ved Det Hvide Bjerg 1620 oplevede Bøhmen en stærk rekatolicering og en stadig stærkere centralstyring fra Wien. Sprogligt veg tjekkisk efterhånden for latin og tysk som kultur- og forvaltningssprog.

I 1800-t. opstod en stærk tjekkisk nationalbevægelse, som søgte autonomi for Bøhmen og Mæhren inden for Habsburgriget, et krav, der afvistes af det store tyske mindretal.

Ved 1. Verdenskrigs afslutning lykkedes det tjekkerne anført af T.G. Masaryk at opnå allieret støtte til en selvstændig stat udvidet med Slovakiet, der indtil dette tidspunkt havde hørt under Ungarn, og dermed opstod Tjekkoslovakiet 28.10.1918.

Den tjekkisk-tyske konflikt fortsatte i Tjekkoslovakiet, og også forholdet mellem tjekker og slovakker blev stadig mere anspændt, hvilket Adolf Hitler udnyttede til at sønderdele landet i 1938-39 og oprette protektoratet Bøhmen-Mæhren.

Efter 2. Verdenskrig genoprettedes Tjekkoslovakiet, og hovedparten af dets tyske befolkning blev fordrevet. Kommunisternes magtovertagelse 1948 dæmpede de tjekkisk-slovakiske modsætninger, men løste dem ikke, og efter kommunismens fald i 1989 blussede de op igen, hvilket resulterede i en deling af Tjekkoslovakiet i Tjekkiet og Slovakiet pr. 1.1.1993.

Tjekkiet var herefter en selvstændig stat. Under statsminister Václav Klaus førte landet fra 1993 en meget selvbevidst politik med vægt på økonomiske reformer hjemme og på en udenrigspolitisk enegang i tilnærmelsen til Vesten, da man hævdede at have distanceret de øvrige postkommunistiske lande i tilpasningen til vestlige standarder.

Efter valget i 1996 kunne Klaus igen danne regering, om end med et svækket mandat. En voksende økonomisk krise og talrige økonomiske skandaler med selskabstømning og korruption tvang Klaus til at gå af i december 1997, da hans parti ODS splittedes.

Nationalbankdirektøren Josef Tošovský (f. 1950) ledede en overgangsregering indtil et ekstraordinært parlamentsvalg juni 1998, hvorpå socialdemokraten Miloš Zeman efter en valgsejr dannede en mindretalsregering med støtte fra Klaus' ODS, som man indgik en fast samarbejdsaftale med.