Václav Havel på Wenceslaspladsen i Prag 12.12.1989 under Fløjlsrevolutionen.

.

Denne artikel omhandler Tjekkiets historie fra folkevandringstiden og frem. Tidligere perioder behandles i artiklen om Tjekkiets forhistorie. Se også Tjekkoslovakiet for en mere detaljeret gennemgang af perioden fra 1918 til 1992.

Bøhmen og Mæhren i middelalderen

I folkevandringstiden berørte hunnernes fremtrængen i 400-tallet kun perifert det sydlige Mæhren, men fra 500-tallet fandt en omfangsrig og hurtig vandring af slaviske stammer, der også kom til at omfatte tjekkisk territorium, sted.

Skrevne kilder er næsten ikke-eksisterende, men en frankisk krønike fra 600-tallet omtaler en angiveligt frankisk købmand, Samo, der stod i spidsen for et slavisk "rige" eller stammefællesskab 623-658, hvis territoriale udstrækning vi dog ikke kender.

Den første veldokumenterede statsdannelse i området var Det Stormæhriske Rige, mens de historiske rødder til vore dages Tjekkiet rækker tilbage til 900-tallet, da et fyrstendømme opstod i Bøhmen. Fra 1029 knyttedes nabolandet Mæhren til riget, og disse to lande udgør også i dag Tjekkiet.

Befolkningen her var overvejende tjekkisksproget, men i 1200-tallet slog tyske indvandrere sig ned i især Bøhmens bjergrige randområder, ligesom de bidrog til mange bygrundlæggelser. Bøhmen fik 1198 status som kongerige, og landet blev en tid en stormagt i Centraleuropa. I 1400-tallet svækkede husitterkrigene landet.

Tidslinje over Tjekkiets historie

Demonstration mod Paroubek i Prag 2006.

Kort efter det tjekkiske valg i juni 2006, hvor de to daværende fløje fik hver 100 mandater, demonstrerede tusinder på Venceslas-pladsen i Prag mod, at den socialdemokratiske regeringsleder Jiří Paroubek skulle have lov at fortsætte. Polariseringen var blevet øget i løbet af Paroubeks indtil da 14 måneder ved magten. Demonstranternes vrede var bl.a. rettet mod Paroubeks villighed til at samarbejde med det tjekkiske kommunistparti, der som ét af de få i Central- og Østeuropa ikke blev reformeret efter omvæltningerne i 1989. Plakaten til højre siger Paroubek je bolševik 'Paroubek er bolsjevik'.

Demonstration mod Paroubek i Prag 2006.
Af /Ritzau/Scanpix.
Periode
fra ca. 150000 f.Kr. mellempalæolitikum; spor af neandertalmennesket
fra ca. 35000 f.Kr. yngre palæolitikum; mammutjægerpladsen Dolní Věstonice
ca. 5000-2200 f.Kr. ældste agerbrugskulturer; båndkeramisk kultur
ca. 2200-700 f.Kr. bronzealder; højgravskultur; Aunjetitz-kulturen
ca. 700 f.Kr.-375 e.Kr. jernalder, keltisk La Tène-kultur; omkring Kristi fødsel begyndende germansk indvandring fra nord og vest
ca. 375-ca. 600 hunnerne trænger ind; slaviske folkestammer fortrænger de germanske bosætninger
900-t. fyrstendømmet Bøhmen opstår
1029 Mæhren bliver del af fyrstendømmet Bøhmen
1198 Bøhmen bliver kongerige
1419-34 Husitterkrigene
1526 Ferdinand 1. af Habsburg vælges til bøhmisk konge
1618 konflikt mellem habsburgerne og de bøhmiske stænder udløser Trediveårskrigen
1620 habsburgerne besejrer de bøhmiske stænder i Slaget ved Det Hvide Bjerg
1627 Bøhmen og Mæhren bliver habsburgske arvelande
1848 revolutionsår; første panslaviske kongres i Prag
1916 Masaryk og Benes opretter i eksil et tjekkoslovakisk nationalråd
1918 Tjekkoslovakisk stat proklameres den 28. oktober i Prag
1919 Tjekkoslovakiets grænser fastsættes i Versailles 1919 og Trianon 1920
1938 Münchenaftalen; Sudeterområdet afstås til Tyskland
1939 Slovakiet erklærer sig uafhængigt; Bøhmen-Mæhren-protektoratet opstår efter tysk anneksion
1945 Tjekkoslovakiets første efterkrigsregering konstitueres
1948 kommunisterne tager magten i Tjekkoslovakiet
1955 Tjekkoslovakiet bliver medlem af Warszawapagten
1968 Pragforåret; Tjekkoslovakiet invaderes af en række Warszawapagtlande
1969 Tjekkoslovakisk forbundsstat proklameres; Alexander Dubcek går af
1989 Fløjlsrevolutionen i Tjekkoslovakiet; i december vælges Václav Havel til præsident
1992 Tjekkoslovakiet deles den 31. december i Slovakiet og Tjekkiet
1993 Václav Havel vælges i januar til Tjekkiets første præsident
1999 Tjekkiet optages i NATO
2004 Tjekkiet bliver medlem af EU

Habsburgerne og den tjekkiske nationalbevægelse

I 1526 valgtes østrigeren Ferdinand 1. af Habsburg til bøhmisk konge. De katolske habsburgere kom i stadig større konflikt med de protestantiske bøhmiske stænder, hvilket i 1618 udløste Trediveårskrigen.

Efter habsburgernes sejr i Slaget ved Det Hvide Bjerg 1620 oplevede Bøhmen en stærk rekatolicering og en stadig stærkere centralstyring fra Wien. Sprogligt veg tjekkisk efterhånden for latin og tysk som kultur- og forvaltningssprog.

I 1800-tallet opstod en stærk tjekkisk nationalbevægelse, som søgte autonomi for Bøhmen og Mæhren inden for Habsburgriget, et krav, der afvistes af det store tyske mindretal.

Staten Tjekkoslovakiet 1918-1992

Ved 1. Verdenskrigs afslutning lykkedes det tjekkerne anført af Tomáš Masaryk at opnå allieret støtte til en selvstændig stat udvidet med Slovakiet, der indtil dette tidspunkt havde hørt under Ungarn, og dermed opstod Tjekkoslovakiet den 28. oktober 1918.

Den tjekkisk-tyske konflikt fortsatte i Tjekkoslovakiet, og også forholdet mellem tjekker og slovakker blev stadig mere anspændt, hvilket Adolf Hitler udnyttede til at sønderdele landet i 1938-1939 og oprette protektoratet Bøhmen-Mæhren.

Efter 2. Verdenskrig genoprettedes Tjekkoslovakiet, og hovedparten af dets tyske befolkning blev fordrevet. Kommunisternes magtovertagelse 1948 dæmpede de tjekkisk-slovakiske modsætninger, men løste dem ikke, og efter kommunismens fald i 1989 blussede de op igen, hvilket resulterede i en deling af Tjekkoslovakiet i Tjekkiet og Slovakiet pr. 1.1.1993.

Det selvstændige Tjekkiet, 1993-

Tjekkiet var herefter en selvstændig stat. Under statsminister Václav Klaus førte landet fra 1993 en meget selvbevidst politik med vægt på økonomiske reformer hjemme og på en udenrigspolitisk enegang i tilnærmelsen til Vesten, da man hævdede at have distanceret de øvrige postkommunistiske lande i tilpasningen til vestlige standarder.

Efter valget i 1996 kunne Klaus igen danne regering, om end med et svækket mandat. En voksende økonomisk krise og talrige økonomiske skandaler med selskabstømning og korruption tvang Klaus til at gå af i december 1997, da hans parti ODS splittedes. Udenrigspolitisk opnåede Tjekkiet i 1997 status som kandidat til optagelse i EU.

Nationalbankdirektøren Josef Tošovský (f. 1950) ledede en overgangsregering indtil et ekstraordinært parlamentsvalg juni 1998, hvorpå socialdemokraten Miloš Zeman efter en valgsejr dannede en mindretalsregering med støtte fra Klaus' ODS, som man indgik en fast samarbejdsaftale med.

Efter 1999 – et NATO- og EU-land

I 1999 blev Tjekkiet sammen med Polen og Ungarn optaget i NATO, og dets internationale position blev gradvis styrket. I 2002 var Tjekkiet som det første nye medlemsland vært for et NATO-topmøde.

Fra 1999 begyndte økonomien desuden at bedres. Miloš Zemans regering fik bl.a. foretaget en påkrævet privatisering af banksektoren. Også sværindustrien blev privatiseret, ligesom inflationen blev dæmpet, mens de udenlandske investeringer var stærkt stigende. Arbejdsløsheden var dog endnu i 2002 på 9-10 %.

Under Zemans regering accelererede man desuden tilpasningsprocessen til EU's normer, så landet efter en folkeafstemning kunne optages i EU sammen med de øvrige central- og østeuropæiske kandidatlande 1.5. 2004.

Parlamentsvalget i 2002 resulterede i en kneben socialdemokratisk valgsejr, så partiet under Vladimír Špidla kunne danne en flertalsregering i koalition med to mindre borgerlige partier, De Kristelige Demokrater og Frihedsunionen. Kommunistpartiet fik stor fremgang fra 11 % (1998) til 18,5 %, hvilket dog ikke gav det større indflydelse. Fra 2002 steg vækstraten i BNP støt til omkring 6 % i 2006, og Tjekkiet nærmede sig også økonomisk niveauet i de gamle EU-lande.

I 2003 valgte parlamentet i en langstrakt proces Václav Klaus til efterfølger for Václav Havel som Tjekkiets præsident, skønt Klaus med sin udprægede EU-skepsis hyppigt havde været på kant med såvel regeringen som sit eget gamle parti ODS.

Intern uro i Socialdemokratiet medførte, at Špidla måtte gå af som regeringschef i juli 2004. Også hans efterfølger Stanislav Gross (f. 1969) måtte forlade posten i april 2005 efter en korruptionsskandale. Han blev afløst af den energiske Jiří Paroubek, der dog ikke kunne forhindre, at ODS blev største parti ved valget i juni 2006. Valget efterlod Tjekkiet i en ustabil politisk situation, da venstrefløjen og højrefløjen fik hver 100 mandater.

Efter 2013 vælges præsidenten ved direkte valg. Første direkte valgt præsident blev Miloš Zeman.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig