Tistrup

Tistrup Kirke.

.

Tistrup Kirke.

.

Artikelstart

Tistrup, stationsby 13 km nordøst for Varde; 1403 indb. (2017). Tistrup hører under Varde Kommune.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet kendes fra ca. 1325 som Tiistorp, måske af et mandsnavn gammeldansk *Tīstēn og -torp 'udflytterbebyggelse'.

Byen ligger ved rute 12, landevejen Varde-Herning, og har siden 1875 været station på Ringkøbing-Varde-banen - Den Vestjyske Længdebane.

I 2000 åbnede Vestjysk Kultur- og Idrætscenter med sportshaller, teater- og musikscene samt Janus Bygningen med Vestjyllands Kunstmuseum, udstillingsrum m.m. Et rigt foreningsbaseret kulturliv omfatter bl.a. afholdelse af den årlige Kunstnernes Sommerudstilling og udgivelsen af kunsttidsskriftet Hrymfaxe.

Tistrup Kirke nord for byen har romansk skib og kor i kvadersten og sengotisk tårn med pyramidespir.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig